Derfor bliver Finland og Sverige en del af NATO

Da krigen i Ukraine brød ud i februar 2022, brød Sverige og Finland med århundredes neutralitet og sendte en ansøgning til NATO. Dette forsøg har sidenhen mødt modstand fra bl.a den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan Dog er der meget der tyder på, at landene alligevel vil blive en del af NATO.

 Og her er der tre mulige årsager. 

1: Erdogan har gjort det før og tabt I 2009 forsøgte den tyrkiske leder at blokere for, at den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne blive generalsekretær for NATO, pga utilfredshed med at Fogh nægtede at lukke en kurdiske Tv-station. Dog efter samtaler med USA's præsident Barack Obama bøjede Erdoğan sig for presset og Fogh kunne derfor tiltræde som NATO-chef 

2: Tyrkerne vil have forandring 2023 er valgår i Tyrkiet. Efter 20 år med Erdoğan vil tyrkerne have forandring, hvilket er blevet forstærket som følge af jordskælvet, hvor nødhjælpsindsatsen har været stærk kritiseret. For det kommer oveni at den tyrkiske økonomi i forvejen er dårlig og en generation har ikke kendt andet end Erdoğan ved magten. Samtidig er der rygter om, at oppositionen vil samle sig om en enkel præsidentkandidat. Denne kandidat vil sandsynligvis gå ind i valget, som frontløberen og dermed afslutte 20 års konservativt styre. Samtidig vil denne kandidat også være med pro-EU/NATO venlig og dermed sætte en godkendelsesproces i gennem det tyrkiske parlament, som vil føre til en optagelse af Finland og Sverige i NATO 

3: Historien skræmmer Da Rusland var på sit højeste i 1900-tallet var Finland en del af zardømmet. Da den russiske revolution brød ud i 1917, udnyttede finnerne denne situation til at ryste sig af med russerne og blive en selvstændig republik. I 1940 invaderede russerne Finland, og dermed startede vinterkrigen, som førte til, at Finland mistede Karelen til russerne. Under den kolde krig holdte både finnerne og svenskerne neutrale af frygt for den russiske nabo og det galte især finnerne pga. dens fortid som russisk koloni og grænseland.