Afskaffelse af Store bededag er en tabersag

Den 28 februar afskaffede et flertal i Folketinget store bededag fra 1 januar 2024.
Argumentet fra regeringen var at skaffe penge til forsvaret, som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis fra marts 2022. 
Dette er på trods af, at et kasseeftersyn viste at der var et overskud på 58,7 mia. kr. på statens finanser. Hvilket ville være nok til at investere i forsvaret i ca. 4 år, da det nationale kompromis havde afsat 130 mia. kr. i investeringer i en årrække på 10 år. 
Samtidig førte ingen af regeringspartierne valgkamp på at afskaffe store bededag. Derfor kom det som et chok for både politikere og danskerne, at regeringen ville afskaffe store bededag med argumentet om at skaffe mia. til forsvaret pga. Ukrainekrigen. For for mange er denne dag en tradition, hvor man samles i familien til hveder og slapper af efter en lang periode med uddannelse og arbejde. Reaktionen fra folket kom med en meningsmåling, hvor især Socialdemokratiet gik kraftligt tilbage og i alt tabte regeringen ca. ¼ af deres mandater(fra 89 til 68) på få uger.
Med andre ord er store bededagssagen en tabersag for en ellers historisk stærk regering.