Mediernes troværdighed er i bund og det er deres egen skyld

I de seneste undersøgelser er journalister ofte blevet placeret blandt politikere og brugtvognsforhandlere, som de mest utroværdige erhvervsgrupper i Danmark.
Men hvorfor?
Som tidligere journaliststuderende vil jeg give mine bud på hvad årsagerne til diagnosen er. Jeg ved godt, at en masse journalister vil være uenige omkring denne og det er baseret på mine egne erfaringer og holdninger til journalistfaget. Samt en række årsager til, at jeg selv forlod faget i sin tid.
1: Negativitet og konflikt sælger! …. Tror man
I følge journalister, så er det negative historie, som fanger læserens opmærksomhed, da en af nyhedsnyhedskriterierne er konflikt. Dette er en påstand, som jeg selv længe har været dybt uenig i. 
For negative historier gør, at folk undgår medierne, da de ofte får et billede af, at verdens stilstand er dårligt uanset hvor mange forbedringer man har sat i værk.  
For en undersøgelse fra Reuters Institute for the study of journalism på Oxford Universitet i Storbritannien viser, at negative og konfliktplacerende kan have en negativ indflydelse på folks mentale helbred og, at folk derfor vælger det fra.
Samtidig blev undertegnede selv spurgt, hver gang vedkommende havde fundet en positiv historie følgende spørgsmål:
“Hvad er historien?!?”
Med andre ord, så var den efter medjournalisternes smag ikke negativ nok. Dette førte til, at undertegnede blev frustreret og mistede motivationen for journalistik, da jeg 1. Ikke måtte løse problemet, som historien handlede om. Og 2: Den gode historie blev for kedelig for journalisterne. Og dermed blev det medvirkende til, at undertegnede droppede drømmen om en mediekarriere.
Samtidig har pressen den rolle, at holde magthaverne ansvarlige for deres beslutninger, men hvis troværdigheden er så lav som den er, så vil den gennemslagskraft være mindsket, og dermed bringe demokratiet i fare. 
Et frisk eksempel er 6 Januar 2021, hvor medierne i USA havde skabt en polarisering i jagten på negative historier fra hver fløj i jagten på indtægter. Dermed bekræftede man de mest angste vælgere i at verden bliver et dårligere sted, hvis den ene part vinder valget. 
I dette tilfælde, havde Joe Biden vundet valget og medier som f.eks. Fox News havde viderebagt påstande fra valgets taber Donald Trump om at valget var præget af snyd. 
Dette førte til, at Trumps tilhængere stormede kongressen den 6. januar og dermed underminderede demokratiet af frygt for, at Joe Bidens ledelse ville føre til dårligere tider for dem.
Igen er virkeligheden en anden. USA er ikke blevet et diktatur med undertrykkelse af politiske modstandere, men et frit og levende demokrati, som det har været siden 1776.
2: Drama sælger! Siger man…
Ofte ser man avisoverskifter eller tv-billeder som er dramatiske. Det store spørgemål er… Er det virkeligheden? 
Svaret er: ja og nej
Ja, fordi at den fortæller virkeligheden med faktum og med journalistens egne oplevelser, som ofte kan danne rammen for selve fortællingen.
Nej, fordi at journalisten vælger ofte en vinkel, som måske kan sælges, da vedkommendes arbejdsplads ofte er en privat virksomhed som f.eks. en avis, som er afhængig af indtægter og reklamekroner. Betyder det så, at avisen er styret af en bestemt dagsorden? Ikke politisk, men økonomisk ja. 
Ofte er virkeligheden mere komplekst med flere faktorer indblandet end en avisoverskrift fortæller en. Derfor vælger journalisten ofte en vinkel, som vedkommende tror kan virke dramatisk og som kan sælges. F.eks. sagerne mod den amerikanske ekspræsident Donald Trump eller at klimaforandringerne ikke kan standses og verden er på vej mod undergangen.
Problem: Læseren vil nok klikke væk, da det bekræfter dem i hvor dårligt verden er. Og dermed mister mediet indtægter og kan i sidste ende være nød til at afskedige journalisten for at få råd til, at få økonomien til at hænge sammen.
 
Kuren er… Konstruktivt journalistik
Kan man overhovedet skrive nyheder, som er positivt og som fortæller, at verden er et godt sted at leve på?
Svaret er: Jo, det er der.
Svaret er konstruktivt journalistik.
Ahva for noget?
Jeg vidste heller ikke selv, at begrebet fandtes indtil jeg hørte et foredrag om det på Askov Højskole en martsaften i 2018 og blev solgt af det.
Konstruktivt journalistik handler i sin enkelhed om, at man søger løsninger på problemerne og snakker med folk, som enten arbejder på en løsning eller har fundet en løsning på et enkelt problem og at det kunne lade sig gøre i praksis.
Undersøgelser viser, at medier faktisk får flere læsere, hvis de fortæller de positive nyheder og at det også har en forbedrende effekt på det mentale helbred hos læserene.
Og nej, det betyder ikke, at journalister skal holde op med at fortælle de dårlige nyheder. For der er en del problemer, som stadigvæk kalder på løsninger. Mediernes opgave bliver, at finde de gode bud på løsninger og bringe dem til magthavernes bord, så de kan fikse problemet.
Et af de medier, som har grebet den udfordring an er Verdens Bedste Nyheder, som fortæller historier om problemer, som enten bliver taget fat om eller er blevet løst, så verden er et bedre sted at leve på.
Spørgsmålet er: Vil journalisterne ændre deres stil og fortælle verden, som den i virkeligheden er skuet sammen eller vil de fortælle verden, som de vil bekræfte sig selv i og som er kold og negativt?
Kun journalisterne selv vil kunne besvare spørgsmålet.
Og igen dette er kun undertegnedes egne refleksioner om mediernes tilstand. 
Hvad mener du selv? Diskuterer det med både familie og venner og kom med dit eget bud på hvordan medierne kan øge deres troværdighed, så verden i sig selv bliver et bedre sted at leve på.