Kup i Afrika: En demokratisk sejr eller fejltagelse?

Om morgen den 30. august meddelte valgkommissionen i det afrikanske land Gabon, at den siddende præsident Ali Bongo havde vundet præsidentvalget, som blev afholdt fire dage forinden. Dermed tydede alt på, at Bongo-familiens greb om magten ville forsætte. 
Bongofamilien har haft magten i det fattige, men olierige land siden 1967. 
Et par timer senere meddelte det gabonske militær, at præsident Bongo var blevet afsat og præsidentvalget erklæret ugyldigt pga. valgsvindel. 
Dermed skriver kuppet i Gabon sig ind i rækken af militærkup i Afrika siden 2020. Det i øjefaldende er dog, at kuppene er sket i en række franske kolonier og at milllærlederne har haft et negativt syn på Frankrig og pga. den massive indflydelse landet stadig har på dens tidligere kolonier. Det kan man se i både Niger og Mali, hvor danske soldater blev smidt ud af den nye ledelse.
Samtidig har den russiske Wagner-gruppe fået mere og mere indflydelse i de lande. Der er dog usikkerhed omkring dens fremtid efter at gruppens ejer Jevgenij Prigozjin blev dræbt i et flystyrt. Men pointen er, at Rusland har fået større og større indflydelse i regionen. Samtidig har Kina fået økonomiske fordele med dem, via handelsaftaler. På den måde har stormagter, som ingen demokratisk tradition har, fået større og større indflydelse.
Samtidig er det velkendt i forvejen, at mange af landene i Afrika ikke har haft et standard-demokrati, men et demokrati, hvor Vesten har været en slags støttepædagog for dem. 
Det kan skyldes, at man i Afrika har en mistro mod Vesten pga. deres rolle i kolonitiden, hvor undertrykkelse og mangel på stammehensyn var hverdag og dermed skabe grundlaget for den splid, som hersker i Afrika og det har præget deres syn på Vesten. Derfor har de søgt efter alliancepartnere, som har haft den samme følelse og genkendt dem i Rusland og Kina.
Dog har den nye ledelse i Gabon indtil videre ikke været kritisk mod Frankrig. Det kan skyldes, at kuppet i virkeligheden er målrettet mod Bongofamilien og at man vil have forandring indenrigspolitisk, men at man udenrigspolitisk er godt tilfreds med franskmændenes arbejde i landet.
Bliver kuppet i Gabon det sidste kup i Afrika? Næppe. For det sidste kapitel i kupsagaen er ikke skrevet endnu.