Forudsigelser i 2024

År 2023 lakker mod enden og det er tid til en status omkring det år der kommer.
Her er mine forudsigelser omkring hvad der kommer til at ske når kalenderen viser 2024.
USA får ny præsident og navnet er… Ikke Trump
2024 er året hvor amerikanerne går i stemmeboksen for at stemme om en ny præsident og kongres. Men allerede den 15 januar går staten Iowa til primærvalg som den første af de amerikanske stater og territorier. 
Meningsmålingerne viser en føring til den tidligere præsident Donald Trump. Men hans to nærmeste rivaler Floridas guvernør Ron Desantis og tidligere FN- ambassadør Nikki Haley bider ham i halen i de to første stater Iowa og New Hampshire, hvor de hver især har fået støtten fra delstaternes populære guvernører, som vil give dem et boost i målingerne. Derfor er der en sandsynlighed for at Republikanerne får et nye ansigt som kandidat.
 På den anden side står præsident Joe Biden indtil videre. Men Bidens alder (81 år) gør at han nok enten vil tabe valget eller droppe ud af kapløbet. Her vil en stærk guvernør i form af Californiens Gavin Newstom være en stærk kandidat.
2. Regeringen bryder sammen
2023 har brudt på farverige ting i dansk politik. I febuar måtte forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen sygemelde sig pga. stress. I august kommer han tilbage og indsættes som økonomiminister. Derefter vælger han at trække sig fra politik i oktober 2023 og afløses som økonomiminister af Stephanie Lose og som Venstre formand og forsvarsminister af Troels Lund Poulsen.
Lunds formandskab fik en ellers okay start, da han river den velhavende forretningskvinde Mia Wegner ind i regeringen, men allerede efter to uger må hun trække sig pga helbredsproblemer og den dengang tidligere minister Marie Bjerre må tilbage i regeringen og overtage sin gamle post.
Samtidig blev 2023 året hvor den store bededag blev afskaffet, hvilket var meget upopulært blandt befolkningen og regeringspartierne står til den laveste opbakning nogensinde.
Venstre er det parti som blev hårdest ramt. Ved Ellemanns tiltræden som partiformand af partiet i 2019 stod partiet til 25 procent. I dag står de til 8 procent.
Derfor kan det tænkes, at Venstre vælger at trække sig fra regeringsmagten og gå i opposition til regeringen. Hvad der sker herefter ved jeg ikke.