EU's kommende top

Så er jeg tilbage igen efter flere måneders tavshed. 
I dag den 27. juni 2024 mødes EU's ledere til topmøde for at beslutte hvem der skal sidde i de næste 5 år på EU's tre topposter. Her vil jeg analysere på hvilke styrker og svagheder de tre ledere har.
For lad os slå fast. Det er ikke endegyldigt veltaget, hvem der bliver EU's ledere i de næste 5 år. Men der er tre navne i spil. Dem analyser jeg her;
 
Formand for EU-kommissionen: Ursula von der Leyen
Ursula von der Leyen har været formand for EU-kommissionen i de sidste fem år. Hun er 66 år og tidligere tysk forsvarsminister. Hun er læge og har hele syv børn!
Hendes styrke er, at hun har vist sig at være den stærkeste formand for EU-kommissionen i mange år. Det er sjovt nok også hendes svaghed, da mange af EU-landenes ledere synes hun har været for magtforkommen. En anden styrke er, at hun har været meget pro-Ukraine
Samtidig har hun haft forskellige sager i mod sig, som kan lugte af korruption, samtidig med at hun har et svagt mandat i Eu-parlamentet, da hun ikke var deres foretrukne kop te i 2019.
Formand for Det Europæiske Råd: Antonio Costa
Antonio hvem? spørger du.
Antonio Costa er Portugals tidligere premierminister fra 2015-24, hvor han i de første 7 år ledede en socialdemokratisk mindretalsregering og derefter en flertalsregering. Tidligere var han overborgmester i Lissabon og uddannet jurist. Han er gift og far til 2.
Hans styrker er, at han er en god netværker og ved hvordan man opnår resultater.  
Hans svaghed er, at han i samme tilfælde med von der Leyen har det problem, at han er mistænkt for korruption, eller i det mindste at hans regeringsministre har været mistænkt for det. Samtidig har han ikke været særligt aktiv omkring Ukraine. Sandsynligvis pga. Portugals geografiske placering.
EU's udenrigschef: Kaja Kallas
Kaja Kallas har siden 2021 været Estlands premierminister og formand for det liberale parti Reformpartiet. Hun er som Costa uddannet jurist og har 3 børn.
Hendes styrke er hendes erfaring og hendes geografiske afstemming. Hun er nemlig fra de østlige lande og fordelen er at hun med sin livshistorie har prøvet at leve under russisk besættelse, da hun blev født under den russiske besættelse i 1977. Derfor har hun haft en aggressiv kurs overfor Rusland og støttet Ukraine kraftligt under krigen.
Men samtidig er dette også hendes ulempe, da hun har været anklaget for at lade sin mand handle med russerne og hendes aggressive stil overfor russerne kan skade på længere sigt, hvis Putins regime falder og en pro-vestlig regering overtager magten i Rusland eller i værste tilfælde, at Rusland går ind i Estland.